• Email
  • Facebook
  • Google
  • Instagram
  • Linkedin
  • Twitter
  • Rss
  • Om Christian Godoy Jørgensen
    • Bøger jeg anbefaler
    • Links
  • Online Marketing Guiden
  • Online Markedsføring
    • Online Markedsføring – billeder og illustrationer
    • Social Media Marketing
      • Sociale Medier
      • Sociale Medier – billeder & illustrationer
      • Sociale medier – Hvorfor skal jeg være opmærksom på dem?
  • Søgemaskineoptimering

SEO: Søgeordsanalyse gør forskellen mellem knald eller fald i søgeresultaterne

Posted on 2. juli 2010 by Christian Anders Jørgensen in Online Markedsføring, Søgemaskineoptimering, Søgeordsanalyse

SEO og søgeordsanalyse

Jeg er stødt ind i en del virksomheder, som på må og få forsøger sig med SEO (Søgemaskineoptimering). Det lykkedes ikke altid så godt, og de bliver derfor nødt til at købe sig til disse søgeord gennem Google Adwords, hvilket er en meget omkostningsfuld affære på stærkt konkurrenceprægede søgeord. Men ville det ikke være sjovere, hvis du kunne få denne trafik ind helt gratis, så du ikke skulle sponsorere Googles næste firmatur til Las Vegas? 🙂

Der er nemlig mere intelligente måder, at gribe tingene an. Når du begynder at tænke over din søgemaskineoptimering, herunder hvordan du bedst stjæler markedsandele fra dine konkurrenter, så skal det første som popper op i dit hoved være “SØGEORDSANALYSE!”. Altså en analyse af, hvilke søgeord som folk de søger på. Og tro det eller ej: Selvom Google Adwords har eksisteret i en del år efterhånden, så er der faktisk en del virksomheder, som ikke gør deres forarbejde godt nok.

Dit første pitstop hedder Google Keyword Tool. Det finder du her: https://adwords.google.com/select/KeywordToolExternal.

Her kan du finde søgeord, enten ved selv at taste nogen ind, og/eller taste din (eller konkurrentens) webadresse ind. Google kommer så med en masse varianter og tilknyttede søgeord. Inden du sætter den til at søge, vælger du under “Søgeordstyper:” den der hedder “Eksakt”. Når du laver din første søgning, så er den sat op til fleksibel, og det giver et noget misvisende billede af søgevolumen. Det mest optimale, i forhold til søgemaskineoptimering, er derfor at du slår over i “eksakt, og filtrerer på lokale søgninger hvis dit hjemmemarked er Danmark.

Nu vil du så se, at de resultater som kommer frem er langt lavere i volumen, men det skal du ikke bekymre dig om lige nu.

Jeg har lavet en søgning på “Blækpatron”, da dette marked er ekstremt konkurrencepræget, for at se om der var nogen, som ikke havde læst på lektien i den branche :-). Og det er der i den grad! De fleste af virksomhederne ligger nemlig og konkurrerer om søgeordene “blækpatron” eller “blækpatroner”, men så de lidt smartere på deres optimering, ville de opdage at der er nemmere veje til at få kunderne i butikken.

Et par tal på lokale søgninger (eksakt): “Blækpatron”: 1.000 månedlige lokale søgninger. “Blækpatroner”: 6.600 lokale søgninger.

Det er ikke rocket science at finde frem til disse tal, men nu kommer den del, hvor det begynder at blive virkelig interessant. Google har en “Konkurrence”-parameter i disse keyword tool, men i virkeligheden er det lige til at smide ud i forhold til SEO. Det er kun relevant i forhold til Google Adwords, og det er jo betalt trafik = fjollet, når man kan få den gratis!

Det du skal gøre, er at du skal bruge allintitle-funktionen i Google. Du tager altså og taster allintitle:”blækpatroner” ind i Google, og søger. Du vil nu at der kommer følgende resultater frem:

Allintitle for “Blækpatroner”: 105.000 resultater

Allintitle for “Blækpatron”: 118.000 resultater

Der er altså 105-118.000 sider, hvor titlen på siden er optimeret til søgeordet. Det er ret skidt, set ud fra en SEO-vinkel. Men måske er der så andre ting man kan gøre :-). Og det er der selvfølgelig. Et af de andre søgeord, som dukkede op ved den eksakte søgning var sætningen [billige blækpatroner]. Her er der også 1.000 lokale søgninger på (eksakt), om måneden, og er derfor ganske interessant. Laver man en allintitle søgning på dette, altså allintitle:”billige blækpatroner”, ja så er der faktisk kun 341 sider, som er optimeret i forhold til dette. Altså MARKANT lavere konkurrence end ved de to ovennævnte søgeord.

Fidusen er nu, at tilpasse sine titler, og selvfølgelig H1-titler, tekster, URL osv. så de matcher med denne søgefrase. Gør du dit arbejde ordentligt, vil du kunne snige dig udenom konkurrenternes fokus på nøglesøgeordene, og hermed få trafik og kunder ind i butikken.

Så husk at bruge Allintitle i kombination med din søgeordsanalyse, så kommer du langt!

Kontakt Christian Godoy Jørgensen

  • +45 60605776
  • christian@digitalwasabi.dk
  • Contact Us
  • christianjorgensendk
    • Linkedin
    • Twitter
    • Instagram
    • Facebook
    • Rss
Christian Anders Jørgensen

Seneste indlæg

  • Podcast interview: Hvordan vi arbejder med content marketing hos Planday
  • 10 råd: Sådan får du succes med Content Marketing
  • Fanget i Bodil-stormen? Find #Husly her!
  • Nu med globale udfordringer som Head of Marketing hos Planday!
  • Udnyt Facebook annoncering endnu bedre med Custom Audience + et beskidt trick!

Kategorier

  • Billeder
  • Blogs
  • Content Marketing
  • Deducta
  • European Transportation Collaboration
  • Facebook
  • Facebook Ads
  • Gadgets
  • Google Adwords
  • Google Analytics
  • HD Speciale i Online Markedsføring
  • International SEO
  • Interviews i Radio/TV
  • Iværksætteri
  • Karriere
  • Kuriosum
  • LinkedIn
  • Markedsføringsstrategi
  • Om Christianjorgensen.dk
  • Online Markedsføring
  • Planday
  • Social Media Marketing
  • Social Medier
  • Sociale medier
  • Søgemaskineoptimering
  • Søgemaskiner
  • Søgeordsanalyse
  • Twitter
  • Web-udvikling
  • weblog
  • Wordpress