• Email
  • Facebook
  • Google
  • Instagram
  • Linkedin
  • Twitter
  • Rss
  • Om Christian Godoy Jørgensen
    • Bøger jeg anbefaler
    • Links
  • Online Marketing Guiden
  • Online Markedsføring
    • Online Markedsføring – billeder og illustrationer
    • Social Media Marketing
      • Sociale Medier
      • Sociale Medier – billeder & illustrationer
      • Sociale medier – Hvorfor skal jeg være opmærksom på dem?
  • Søgemaskineoptimering

Hvad er SEO i 2013?

Posted on 4. april 2013 by Christian Anders Jørgensen in Søgemaskineoptimering

SEO – Search engine optimization – ændrer sig hele tiden…

“I går” kunne du nøjes med at skrive en tekst, hvor søgeordet udgjorde 3-5% (måske enddag 8%) af teksten i et indlæg, og så kom du automatisk op på en Top 10 placering i Google. Med lidt linkbygning og tweaking af websitet – bam, og du havde en første eller andenplads. Det var igår… Og heldigvis for det, for det var næsten for nemt!

Google blev fyldt med uværdigt meget spam fra overoptimerede websider, og det gavnede i virkeligheden ikke nogen.

SEO i 2013 er en mere broget størrelse, fordi det dækker ikke blot over søgeordsoptimering, teknisk optimering og linkbygning.

SEO

Det drejer sig blandt andet om at have et godt flow fra søgemaskinen og ind igennem dit site:

  • Brug det sprog, som dine kunder bruger, dvs. lav en søgeordsanalyse.
  • Skab det indhold, som de efterspørger og tilfredsstil deres informationsbehov.
  • Overtal dem i din copy til at de skal prøve din service / dit produkt,
  • Før dem sikkert frem til din call to action, igennem købsflowet eller frem til kontaktformularen.

Ovenstående er det egentlig ikke så meget nyt i… Og dog, fordi det handler om at FØRE brugeren igennem processen hele vejen, så de ikke smutter ud i Google igen. Høj bounce rate væk dit site og tilbage til Google er ikke godt, da det fortæller Google at dit site ikke var relevant i forhold til den konkrete søgning. Brugeren føler sig måske endda snydt. Sjældent godt for et kundeforhold. Så lad være med at prøve at snyde folk ind på dit site.. ingen vil snydes.

Andre ting du skal overveje er at benytte Rich Snippets i langt højere grad. Rich snippets dækker over mange ting, men kan være rating-stjerner i søgeresultaterne, billede af forfatteren, hvor mange der har forfatteren i Google+ cirkler, pris på produktet, dato for event, lokation for event og meget meget andet. Ratings kan tilføjes relativt nemt med GD Star rating til WordPress. Har du en webshop, skal du ind og lege lidt med koden, men det er ikke det store.

PR, links og mentions

SEO og PR hænger for mig tæt sammen. Sker der noget i markedet eller i pressen, som vi kan spinne en god historie over, så er det afsted med pressemeddelelsen på presswire etc., ud på Twitter, ud på Facebook og hvor der ellers giver mening. En god historie er gerne en med noget humor i, som Kondomatens stunt om Nicolai Wammen.

Links fungerer stadig… den gamle måde at lave links på, hvis jeg gerne ville rangere på søgemaskineoptimering ville være at lave et link fra et andet website med en god pagerank, og så linke til Christianjorgensen.dk/SEO direkte på ankerteksten som jeg gerne ville findes på: SEO. Google blev klogere gennem årene, og nu har den luret at når der er 4000 websites som linker ind til lige præcis den ene side med den eksakt samme ankertekst, så er der nok ugler i mosen. Varians er derfor blevet det nye sort. Så sørg for at variere dine ankertekster en hel del. Eksempel på ankertekster:

SEO, Søgemaskineoptimering, søgemaskine optimering, søgeordsoptimering, S-E-O, christianjorgensen.dk, Christian Anders Jørgensen, læs mere her, klik her, click here, read more, the author, www (…. osv osv.!)

Sørg også for at få dine links fra sider som er relateret til din egen branche… hvorfor? Fordi det giver mening, at SEO mand 1 linker til SEO mand 2… og at det ikke giver mening at “nepalesisk fodboldklub” linker til SEO mand 2.

Den sidste ting er mentions… Mentions er indlæg på andre websites om dit brandnavn, om dit domæne eller hvis du er enkeltperson, om dit navn. Det er vel at mærke omtale, hvor der ikke er linket til dit website, så en del af din linkstrategi skal også være at få dit domænenavn ind på andre websites uden at lave et a href link.

Social Media

Social Media har i nu tre-fire år været det nye sort… Og det bliver det nok ved med i noget tid endnu :-). Det der med relationer mellem mennesker har altid været et vigtigt element, så det er vist kommet for at blive ;-).

Det betyder at engagement og synlighed på Youtube, Facebook, Google+ business profile, Flickr, Pinterest, LinkedIn og Twitter som de primære er super vigtigt. Sørg for at få oprettet en konto og sørg for at kæde de forskellige mediers styrke sammen rundt om dit website, så du ligger dine videoer på Youtube og linker til dem fra dit website. På jobsektionen på dit website linker du til din LinkedIn company profile og får folk til at følge firmaet. På Facebook og Google plus deler du indlæg fra jeres blog. På Flickr deler du billeder som er interessante for dine kunder eller i branchen og endeligt på Pinterest deler du viden om hvad der sker af nyt i branchen og følger trends hos dine kunder og konkurrenter.

Mobil

Mobilen vil ændre hele måden vi tænker forretning på. Ingen tvivl om det. I dag vil du på mange websites se at trafikken fra mobil eller tablets allerede er oppe på omkring 40%, hvilket er ekstremt højt. Og det bliver kun højere.

At sørge for at dit website er responsive, dvs. tilpasser sig til den skærmstørrelse som brugeren har, er en vigtig kilde til at skabe profit fra mobil/tablet besøgende. Kig på dine tal i Analytics, og se hvor mange af dine brugere, som kommer fra mobil, som bare går igen… eller har markant lavere besøgstid end en bruger på en almindelig computer. Et responsive design kan virkelig gøre en positiv forskel for din forretning, og om et-to år vil dine kunder forvente at du har et, så du kan lige så godt komme igang! Min blog vil i øvrigt blive opdateret til år 2013 lige om lige med alt lige fra responsive design til rich snippets. Skrædderens børn går oftest i det grimmeste tøj 🙂

Har du et mobil website / responsive website vil du højst sandsynligvis få en bedre rangering i søgeresultaterne end din konkurrent med et ikke-responsive website.

Usability / brugervenlighed

Er dit site umuligt at bruge, kan brugerne ikke finde dine call to actions, så går de igen. At sørge for at du har konstant fokus på usability, splittests og brugervenlighed er altafgørende for at holde folk på dit website, når du nu har brugt så lang tid på at få dem derind. Visual Website Optimizer og brugertest.nu er gode startsteder. Og brug dine Analytics data til at få din bounce rate ned, og få din konverteringsrate op. Er din konverteringsrate helt i bund og din bounce rate høj, så skal du nok kigge på at få optimeret indholdet af din side.

Teknisk optimering af dit website

Hos mange SEO bureauer kan du få lavet tekniske manualer til hvordan du skal gøre dit website Google-venligt.

Nogen gange bliver disse mange forslag til forbedring implementeret, andre gang ikke. Det man bare altid skal huske på når man kigger på en teknisk SEO rapport, er om der er flere positive ting ved at lave ændringen.

Eksempel: Installer caching på serveren, for at få load-tiden på websitet ned.

Det positive på SEO delen er at Google har det med i deres algoritme og straffer langsomme sider.

Det positive for brugeren er at de ikke skal vente på siden, og derfor statistisk set har langt højere potentiale for at konvertere til et lead/salg end en bruger på et langsomt website. Dine analytics data kan underbygge værdien af hurtigere indlæsningstider. Min pointe er at forsøge at implementere de elementer, som både giver mening for at skabe et mere SEO venligt website samt et mere brugervenligt website. Det er trods alt brugere, vi gerne vil have ind på websitet og ikke bare søgemaskinernes robot-crawlers.

Det vil nogen af de overordnede trends der er p.t.

Der er mange flere, men dem skal jeg nok komme ind på i andre indlæg :-)!

brugervenlighed, mobil, Search engine optimization, seo, seo 2013, seo links, seo mentions, seo pr, Sociale Medier, usability

Kontakt Christian Godoy Jørgensen

  • +45 60605776
  • christian@digitalwasabi.dk
  • Contact Us
  • christianjorgensendk
    • Linkedin
    • Twitter
    • Instagram
    • Facebook
    • Rss
Christian Anders Jørgensen

Seneste indlæg

  • Podcast interview: Hvordan vi arbejder med content marketing hos Planday
  • 10 råd: Sådan får du succes med Content Marketing
  • Fanget i Bodil-stormen? Find #Husly her!
  • Nu med globale udfordringer som Head of Marketing hos Planday!
  • Udnyt Facebook annoncering endnu bedre med Custom Audience + et beskidt trick!

Kategorier

  • Billeder
  • Blogs
  • Content Marketing
  • Deducta
  • European Transportation Collaboration
  • Facebook
  • Facebook Ads
  • Gadgets
  • Google Adwords
  • Google Analytics
  • HD Speciale i Online Markedsføring
  • International SEO
  • Interviews i Radio/TV
  • Iværksætteri
  • Karriere
  • Kuriosum
  • LinkedIn
  • Markedsføringsstrategi
  • Om Christianjorgensen.dk
  • Online Markedsføring
  • Planday
  • Social Media Marketing
  • Social Medier
  • Sociale medier
  • Søgemaskineoptimering
  • Søgemaskiner
  • Søgeordsanalyse
  • Twitter
  • Web-udvikling
  • weblog
  • Wordpress