Jeg skriver mit afsluttende speciale på HD-studiet i Afsætning, og der har jeg givet mig selv den dejlige udfordring at lave en online markedsføringsplan for Air Greenland.

Så kan man spørge sig selv: Hvad er en online markedsføringsplan egentlig, og hvor skiller den sig ud fra en traditionel markedsføringsplan ?

Mine udfordringer har gået på, at Copenhagen Business School, som er der hvor jeg læser, i en eller anden grad selvfølgelig kræver, at jeg kan mit pensum, og kan vise det, ved at bruge traditionelle “Porter/Kotler”-teorier i en eller anden variant.

Porter og Kotler er bare ikke super up-to-date, når det gælder online markedsføring.. Dave Chaffey’s “Internet Marketing – Strategy, Implementation and Practice” er til gengæld blevet min nye helgen i at lave en god strategi, fastlægge målene og skrue på handlingsparametrene.

Der er mange aspekter at tage højde for, men først og fremmest skal jeg beslutte mig til at om jeg kører fx. omverdensanalyse helt ud, ved at lave den som en slags e-Porters Five Forces, eller om jeg skal mixe traditionel teori med ny onlineteori.

Når jeg er kommet videre, vil du høre mere om udviklingen af den online markedsføringsplan. :-)