Global søgemaskineoptimering – SEO:
De fleste, som arbejder med søgemaskineoptimering, har sikkert rigeligt udfordringer med at få det hele til at virke ordentligt i Google.dk.
Det følgende kan derfor virke en anelse overskudsagtigt, men det er nu en helt reel historie :-).
Jeg fik opgaven med at udføre en SEO søgeordsanalyse, som skulle foretages på globalt plan, og altså ikke blot det danske eller europæiske marked. Udfordringen ved en global SEO-analyse er primært sprogbarrieren. Mit japanske eller portugisiske er bare ikke helt på niveau, med det ønskede. Så hvad gør man, hvis man har behov for at checke, hvilke lande der søger på sætninger og ord relateret til ens produkt/brand?
Google Global Market Finder
Man kan starte med et af Googles værktøjer, nemlig deres Google Global Market Finder. Værktøjet er udviklet til PPC Adwords kampagner på internationalt niveau, men kan sagtens bruges til SEO :-).
Her kan du indtaste dine søgeord, og så vælge et marked, fx. USA, Asien eller Emerging Markets.
Her kan du få en idé om søgevolumenerne og lokale søgeord i de markeder, som du fokuserer på.
Når du så har fundet ud af, hvilke markeder, som er interessante for dig, så er det selvfølgelig et must at undersøge hvilke søgemaskiner, man benytter i disse lande. I Kina bruger de fx ikke Google, men derimod Baidu. Og for at spare dig besværet: At annoncere med PPC og gennem SEO i Baidu, er absolut ikke en nem udfordring. For at køre PPC-kampagner i Baidu, skal du enten være et kinesisk selskab, eller benytte Baidu’s eget Online Marketing Bureau. Krejleri på højt niveau :-).
Når du nu har fundet dine markeder og lande, og undersøgt at den primære søgemaskine er Google, bør du selvfølgelig checke konkurrencen på det enkelte søgeord i det enkelte land. Til dette kan du tage udgangspunkt i mit blogindlæg om søgeordsanalyse, som er en enkel metode til at checke konkurrencen på. Den er ikke altomfattende, men er god til en SEO søgemaskineoptimering-begynder :-).